Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Online foredrag: ’Horror’ i Christian Lollikes forestillinger v Janek Szatkowski

februar 7 @ 20:00 21:00

‘Horror’ forekommer som greb i flere af Lollikes forestillinger. Det er måske en nutidig udgave af phobos? Mere i slægt med det græske end med Lessing og samtidens horror-film. Foredraget søger at præsentere grebet som en del af Lollikes poetiske hierarki.

Få direkte adgang til foredraget ved at klikke her.

Janek Szatkowski er Lektor emeritus, Aarhus Universitet. Han har forsket i den dramaturgiske analyse af teatrets skabende processer, forestillinger og tekster. Leder af forsøgsuddannelsen for Dramatikere i Aarhus 1992-97. Har fulgt Christian Lollike fra uddannelsen og gennem hans fornemme karriere. Har senest skrevet bogen “A Theory of Dramaturgy”, Routledge 2019. 

________

Selskabet byder igen velkommen til en perlerække af online foredrag i vintermånederne.

Foredragene foregår på platformen Zoom, de er gratis og tilmelding er ikke nødvendig. Man får direkte adgang til foredraget via link under beskrivelsen af de enkelte foredrag.

Husk desuden at downloade Zoom på computer, tablet eller mobiltelefon før foredraget. Det kan gøres gratis via dette link. Download er som regel ganske ligetil, men vi anbefaler at det gøres i god tid inden foredraget. 

Scroll to top